Velkommen i de voksnes rækker

Søndag eftermiddag – ugen derpå efter den skønne datters konfirmation

Sidste søndag havde vi den anden konfirmation i vores lille sammenbragte familie, hvor min store pige blev konfirmeret med al pomp og pragt, og hvad der ellers hører til en sådan begivenhed. Bonussønnen var igennem ritualet sidste efterår, så nu har vi to unge mennesker i huset (til tider stadig børn, i den grad teenagere, og ifølge dem selv helt sikkert næsten voksne). Udover de to pseudo-voksne på snart 15 år, har vi en teenage-søn mere på 13 år (som på nuværende tidspunkt absolut ikke skal konfirmeres, men lad os se hvor den ender) samt en knejt på ”kun” 10 år – de to sidste går under betegnelsen ”de små”, i hvert fald når de ikke selv hører det.

Til sådan en konfirmation er der et gennemgående tema i taler og indslag, som naturligt handler om det her med at indtræde i de voksnes rækker. Et helt nyt perspektiv åbner sig op, og livet kan folde sig ud på en helt ny måde. Samtidig skal de unge mennesker finde deres egne ben og deres eget ståsted, hvilket i nogle tilfælde kan kræve nogle fænomenale sammenstød (vi er nogenlunde forskånede endnu, men jeg vil da gå så langt som at sige, at jeg som ansvarlig forælder faktisk håber de kommer… selvom jeg sikkert skifter mening til den tid). Men den største forandring i min optik bliver, at i de kommende år kommer valgmulighederne væltende ned fra himlen som tunge, glitrende regndråber, og man ved ikke om man skal forsøge at gribe så mange som muligt eller søge ly i skovens dybe stille ro.

Netop det med valgmulighederne misunder jeg dem ikke. Jeg synes, jeg og min generation har haft mange. De får flere! Det er godt for diversiteten og friheden, men man kan også drukne i frihed og muligheder og blive handlingslammet og forvirret i stedet. Smagsprøvningen i supermarkedet fører trods alt oftere til køb, hvis der er fem varianter og ikke femogtyve. Om lidt skal de tage stilling til valg af ungdomsuddannelse, efterskole, videregående uddannelse, sabbatår, studieby (/-land), kærester, flytte sammen/bo for sig selv og generel retning i livet. Valg som alt andet lige får ret stor betydning for resten af deres liv, og hvordan det former sig. Og klichéen må jo lyde, at vi som forældre og erfarne voksne håber de vælger med hjertet og drømmene i behold. At de ikke går efter profit eller sælger ud af deres venskaber og værdier på vejen frem, men at de holder fast i sig selv (når de altså har fundet ud hvem det er!) og får truffet de valg, der det meste af tiden gør dem glade og tilfredse. At de tager ud i verden og kommer tilbage som nogen – så kan de altid blive til noget, når de er retur.

Så følger vi med fra sidelinjen midt i 40-årskrisen og tænker ”godt det ikke er os” og takker Gud (eller hvem man nu har lyst til), for at vi er 43 og ikke 15. For vi har da rigeligt med valgmuligheder selv her 30 år senere og må til stadighed minde os selv om at vælge med hjertet og holde fast i os selv. Men det behøver vi jo ikke fortælle dem, det finder de tids nok ud af, og heldigvis skal de de kommende år også bare nyde livet og være unge, smukke, begejstrerede, ubekymrede og nogle skønne voksne in spe.

Tillykke dejlige datter, og velkommen i de voksnes rækker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...